På et møde i Wien besluttede de olieproducerende lande i sammenslutning OPEC og OPEC+ at skære ned. Det får konsekvenser for alle bilister.
Organisationen af Olieeksporterende Lande (OPEC) og OPEC+ er ikke tilfreds. I hvert fald ikke med den pris de kan få for deres produkt – nemlig råolien. Derfor besluttede sammenslutningen onsdag i denne uge at skrue ned for produktionen. Det skriver Finans.
Og det kan allerede set ude hos de danske tankstationer. I går steg prisen på benzin nemlig med 30 øre literen. Alt sammen fordi prisen tilsvarende er gået op på oliebørsen.
Helt konkret har OPEC-landene besluttet at skrue produktionen ned med to millioner tønder olie i døgnet. Reelt bliver det til 880.000 færre tønder, fordi 14 ud af de i alt 21 OPEC-lande allerede henter færre mængder råolie op end aftalt.
Og da de nye nedskæringer skal fordeles mellem alle landene, er det faktisk kun 7 medlemsstater der skal skrue ned. Beslutningen blev i øvrigt taget, selvom USA har presset hårdt på for at få mere af OPEC-olien ud på verdensmarkedet.
Onsdag vedtog EU bl.a. også en række nye sanktioner mod Rusland. Det indbærer et prisloft på den russiske olie.