Annonce:

Simpelt tip gjorde udslaget – nu kan Christoffer få kørekort igen

1. oktober sidste år overtog Færdselsstyrelsen ansvaret på kørekortområdet fra politiet – og det har sendt nogle bilister ud i kedelige situationer.

Annonce:

Nordjyske har siden december sidste år fortalt historien om Christoffer Jakobsens kamp for at få kørekortet igen. Det har han været frakendt i seks måneder. Men da tiden udløb 11. december, fik Christoffer ikke sit kørekort igen, skriver avisen.

Færdselsstyrelsen sagsbehandling trak nemlig i langdrag. Faktisk så meget at sagen nåede helt ind i Folketinget, hvor Venstre kaldte straffen ‘urimelig’. Samme parti var klar til at trække den nu tidligere transportminister Benny Engelbrecht (S) i samråd på baggrund af sagen.

Der skulle en advokat til
Så langt kom det aldrig. Og det takket være en avislæser. Først havde Christoffer Jakobsen dog selv forsøgt at kontakte Færdselsstyrelsen. Men altså uden held. Det var først, da en Nordjyske-læser tippede Christoffer Jakobsen om, at han kunne prøve at lade en advokat sende Færdselsstyrelsen en skrivelse om sagen, at der skete noget.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Nordjyske-læseren har nemlig stået i samme situation, og her havde en advokat-henvendelse den ønskede effekt. Det fik den også for Christoffer Jakobsen. Den 2. februar kom godkendelsen fra Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen: Vi er klar over det
Til avisen fortæller Christoffer Jakobsen, at han nu regner med, at han kan køre i sine nye bil omkring marts. Til den tid vil han have ventet mere end to måneder udover straffen på de seks måneder, som han fik for at køre for tæt på en forankørende.

Færdselsstyrelsen eneste kommentar til sagen har været, at man er ‘bevidst om de meget lange sagsbehandlingstider’. Der ville gå 1 til 2 år, før man havde helt styr på overdragelsen fra politiet, lød det.


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X