Annonce:

Godt nyt for omstridt motorsports center: Politikere opfordrer til lynproces

Det kom som et chok for Motorsport Center Fyn, da de i slutningen af året fik frataget deres permanente godkendelse pga. en vandsalamander – nu er der forhåbentlig godt nyt på vej.

Annonce:

De nybyggede motorsports center i Tietgenbyen ved Odense, havde dårligt nok slået dørene op til deres flotte anlæg, før deres godkendelse blev inddraget pga. en vandsalamander, som angiveligt lever i området og iøvrigt ikke er en truet art i Danmark.

Afgørelsen fra Planklagenævnet kom på baggrund af en klage fra en borgergruppe, der igennem hele processen har kritiseret en række forhold omkring motorsportsanlægget og det fik dem til at kigge nærmere på sagen.

Ifølge Planklagenævnets afgørelse havde Odense Kommune ikke sikret, at der i forbindelse med byggeriet af motorbanerne blev taget tilstrækkeligt hensyn til en bestand af stor vandsalamander i en mindre sø, der er blevet totalt omkranset af den asfalterede gocartbane.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Motorsportscenteret har dog allerede i dag lavet et paddehegn rundt om søen og en faunapassage, så salamanderne kan komme under vejbanen, men det mener Planklagenævnet angiveligt ikke, at de er blevet informeret tilstrækkeligt om fra Odense Kommune.

Borgergruppen har da også allerede varslet, at den igen vil klage, hvis motorsportsanlægget bliver godkendt igen, men politikerne i By- og Kulturudvalget håber dog på, at borgergruppen og folkene bag motorsportsanlægget kan få løst en del af stridspunkterne i forbindelse med den nye proces.

LÆS OGSÅ tidligere artikel: A’ hva’?! En salamander lukker nyt motorsportsanlæg 


Lynproces igangsættes mod ny godkendelse

Med politikernes godkendelse af, at banen skal lovliggøres, kan forvaltningen nu sætte gang i processen med at få lavet nye miljøgodkendelser og en ny lokalplan. Og her lægges der ikke skjul på, at der er lagt en meget stram plan.

Den betyder konkret, at der allerede den 23. marts vil blive sendt nye planer i otte ugers offentlig høring. Og den endelige godkendelse af motorsportsanlægget forventes at være klar den 16. juni, som utvivlsomt kommer til at udskyde anlæggets sæsonåbning med flere måneder. Der er dog lys forude og vi følger sagen tæt.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Martin 'Pyramiden' Poorhamidi
Martin 'Pyramiden' Poorhamidi
Martin 'Pyramiden' Poorhamidi er chefredaktør og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 15 år. Email: mp@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også