Er der et sted, hvor det for alvor handler om at være lysvågen, er det i trafikken. Især på Autobahn.
For på udvalgte strækninger af det tyske motorvejsnet er hastigheden fri. Det kan desværre også skabe farlige situationer. Som i klippet længere nede i denne artikel.
Havde føreren af Golf’en ikke været skarp, kunne situationen være endt virkelig grumt. Længere inde til højre trækker en Skoda Fabia nemlig – og forhåbentlig uvidende – ud i den yderste vognebane.
LÆS OGSÅ: 8.000 bilister knaldet i kæmpe fartkontrol
Altså lige der hvor en Golf GTI ligger med omkring 230 km/t. Heldigvis træder Golf-chaufføren hårdt på bremsen, hvilket effektivt skralder noget af farten. Noget – ikke alt.
For desværre ender de to biler med at snitte hinanden. Heldigvis kun med materiel skade som resultat.