Golf Mk 7 R blev leveret fra fabrikken med en to-liters turbo-benziner, selvom den i virkeligheden fortjente en femcylindrede kværn.
Sådan blev det bare aldrig. Heller ikke selvom VAG-gruppen faktisk råder over sådan en motor. Audi bruger den 2,5-liters rækkefemmer i alt fra Golf R-konkurrenten RS3 til SUV’en RS Q3.
SEAT’s performance-mærke Cupra bruger faktisk også motoren.
Når det så er sagt, fik Volkswagen så sent som under udviklingen af Golf Mk.8 et nej til at bruge motoren. Selvom man faktisk kørte testomgange på Nürburgring med netop den motor i en Golf.
LÆS OGSÅ: Falsk betjent fanget – forsøgte at stoppe ægte civilpatrulje
Så vil man, må man selv. Hvilket er sket her. Og mere til hvis vi nu skal være helt ærlige. Bilen, en Golf Mk.7 R, yder nemlig noget mere end selv Audi RS3 årgang 2015, hvor motoren kommer fra, kan prale af.
640 hestekræfter er det blevet til. 280 hestekræfter mere end motoren yder ab fabrik. Det syvtrins DQ500-DSG er også flyttet med over fra Audi’en. Ligesom det firhjulstrukne 4Motion-træk på hjulene er bevaret.
Inde bag de 19×8,5 store O.Z Superturismo-fælge er der lige plads til bremseskiverne fra en Audi TT RS. Men også kun lige.