En gigantisk hækspoiler, 800 hestekræfter og en Fandens masse kulfiber er opskriften her.
Når 640 hestekræfter er udgangspunktet, ved du én ting. Det her kan kun blive voldsomt. Meget voldsomt.
Sidste år kom det frem, hvordan Techart var i fuld sving med testarbejdet på en voldsom 911’er, og nu har vi de første billeder af det endelige resultat. Og egentlig kan det siges meget kort. Det, vi har her, er et uhyre.
Et uhyre med 800 hestekræfter 950 newtonmeter. Den lystrer navnet GTstreet R, og TechArt holder stadig tæt med hvor hurtig den er. Sådan da. For tunerne vil gerne fortælle, at den rammer 350 km/t på toppen.
Et sænket missil
Hvilket er 20 kilometer i timen hurtigere end bilen, den er baseret på – nemlig 911 Turbo S. For at nå dertil har Techart også måttet udvikle en ny undervognsopsætning. Faktisk to. Men lige nu er det kun hårdere fjedre, der fås.
Senere, lover tunerne, er en helt ny gevindopsætning klar. Det barberer 50 millimeter af den i forvejen sparsomme frihøjde på 911’eren.
Pris? Ja, foruden det faktum at du først skal købe en 911 Turbo S til ombygningen, tager Techart 73.000 euro svarende til 542.000 danske kroner for at overhovedet at begynde op ombygningen.