Vi er lidt nogle suckere for lækre ting og må indrømme, at Ceramic Pro forstår at gøre noget lækkert ud af produktets udtryk. Indpakningen er i bedste iPhone-stil og man for virkelig en fornemmelse af, at man har fat i lækkerier her.
Det er dyre dråber, men også noget rigtig krads stads, som kræver maske, handsker og god udluftning. Følg altid anvisningerne fra producenten af det produkt, du bruger. Dryp lidt coating på den medfølgende applikator-svamp, men kun meget lidt ad gangen, da det absolut ikke gavner, at påføre for meget coating. En af forskellene fra en almindelig coating til denne professionelle Ceramic Pro Wheel & Caliper er tykkelsen. Denne skal lægges på i et tykkere lag end de gængse typer.
Påfør coatingen på lakken i jævne bevægelser og sørg for, at den bliver ligeligt fordelt overalt. Idéen er at efterlade et så tykt lag som muligt, uden at der kommer løbere eller lignende, men i nogle tilfælde kan det være muligt at tørre efter/glatte ud med en mikrofiberklud straks efter påføring. Coatingen her er overfladetør på 24 timer og det anbefales ikke, at du tager bilen i brug før. Den endelige hærdetid afhænger af temperatur og fugtighed. Nu skal vi videre til fælgene.
Klik på “næste side” og se resten af guiden