Annonce:

Günther Steiner trækker Magnussen-hold i retten

Günther Steiner er langt fra færdig med Haas. Nu skal partnerne udkæmpe et juridisk slagsmål, fordi Steiner mener at have penge til gode.

Annonce:

Det kan godt være, at Günther Steiner er færdig i toppen af Haas F1. Men den tidligere teamchef er ikke færdig med holdet.

Af retsdokumenter fremgår det nemlig, at Günther Steiner mener at have penge til gode hos Haas. Og derfor hiver han nu holdet i retten.

Det skriver Autosport.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Af de dokumenter, som mediet henviser til, fremgår det ikke, hvilken kompensation – og i givet fald hvor meget – den 59-årige Steiner mener at have ret til.

LÆS OGSÅ: Nio lover superbatteri til elbiler allerede i år

Men ifølge Autosport drejer det sig om dele af sponsoraftaler, som Steiner mener, han ikke er blevet honoreret for at have skaffet til holdet. Samtidig mener Steiner-lejren, at Haas bruger hans person som reklamesøjle uden at have ret til det.


Steiner var Haas’ første teamchef, men efter ni års samarbejde røg han ud. Og ind på hans plads hentede Formel 1-holdet Ayao Komatsu. Der er tale om en intern forfremmelse, da Ayao Komatsu i forvejen havde stillingen som chefingeniør.

Det er ikke første gang, Steiner og (Gene) Haas skændes om penge. Det forlyder, at det var et spørgsmål om ejerandele og derfor penge, der i sidste ende gav Steiner det sidste skub ud af Haas-garagen.

Omvendt tyder noget på, at Haas har fået vendt en nedadgående udvikling, siden chefingeniøren Komatsu tog helt over. Med japaneren på chefposten har Kevin Magnussen og Nico Hulkenberg foreløbig sikret holdet fem point i konstruktørernes VM. Det er nok til en umiddelbar 7. plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også