Vente på en ny Golf R Mk. 8 eller gå amok på en Mk.7 i den vildeste ‘DTM’-stil – hmmm
Jo, du kan godt købe en Golf R. Også som stationcar. Derfor kan det godt undre, at det ikke er udgangspunktet her.
Men råt ser det ud på denne sorte slyngel af en amerikansk Golf Mk. 7 Variant. Ja, næsten som kom den direkte fra racerbanen efter et DTM-løb. Tjek lige den enorme side pipe af en udstødningsmontering.
Her kan umuligt have været plads til hverken katalysator eller lydpotte.
Okay, her er hverken 300 hestekræfter eller R-emblemer. Men det ligner R-emblemer og mindst 300 hestekræfter. Og nogle gange er udseendet nok i sig selv.
LÆS OGSÅ: Derek har brugt en million kroner på sin Golf 1
Foran er det blevet plads til det, vi vil gætte på er forlygter fra Mk.7 GTI, og hvert af de fire hjørner er monteret med Rotiform-hjul. Ligesom fronten og hækvinge godt kan lige APR-stumper.
Det skal ikke undre os, hvis ejeren, der på Instagram går under navnet Lukeunn, ender med den vildeste Golf R-ombygning med 4Motition-træk og en gal turbomotor.
Det er i hvert fald den mest vanvittige Golf-ombygning, vi længe har set.