Lørdag kom to biltyve ikke ret langt, de blev nemlig tilbageholdt af et hold håndværkere, og så måtte de ellers pænt vente på politiet.
Lørdag eftermiddag forsøgte to tyve at stjæle den helt forkerte bil i sydjyske Toftelund.
– Vi får anmeldelsen 15.37 fra Toftlund, hvor nogle unge fyre var blevet opmærksomme på den her bil, fortæller Erik Lindholdt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi til eb.dk.
Håndværkerne omringer bilen, fordi nogle af deres kamerater er ansat i det firma, som ejer den, kunne vagtchefen videre berette.
LÆS OGSÅ: Politiet snupper knægt i fars C63 AMG – kørte 308 km/t
De opmærksomme håndværkere havde set to for dem ukendte personer forlade bilen, der stod parkeret i Toftlund, så da to to personer vender tilbage, omringer håndværkerne bilen.
– Så fik de besked på at blive siddende, indtil vi var fremme, siger Erik Lindholdt.
Hvor mange håndværkere, der var på stedet, kunne vagtchefen dog ikke oplyse ifølge Eb.dk. Men det var to meget medgørlige tyveknægte, der efterfølgende ventede på ordensmagten.
Det er ikke fedt at sidde i en stjålet varebil omringet af håndværkere. Så de 2 biltyve var meget medgørlige, da vi kom dem til undsætning. Tak for hjælpen, gutter #politidk
— Sydjyllands Politi (@SjylPoliti) November 28, 2020