Annonce:

Haas bekræfter Magnussen-ændring

Kevin Magnussen får fremover en ny makker på sidelinjen.

Annonce:

Siden danskerens tilbagevenden til Formel 1 har Kevin Magnussen haft Ed Regans stemme i ørene som race engineer. Det er slut nu. Men faktisk er afløseren allerede fundet. Omend det kun bliver midlertidigt. Det bliver Dominic Haines, bekræfter en Haas-talsmand.

Haines skal få Magnussen igennem de kommende tre løb på Formel 1-kalenderen. Nemlig det i Belgien, Holland og Italien. Dominic Haines har tidligere haft med både Romain Grosjean og Nikita Mazepin at gøre.

Ed Regan er snart fortid i Haas-lejeren, og derfor er han blevet flyttet til en skrivebordsstilling, indtil han ved udgangen af sæsonen forlader det amerikanske Formel 1-hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Magnussen har haft en stærk sæson, siden han vendte tilbage til Formel 1. Forud for Belgiens grand prix ligger danskeren på en 11.plads i VM-stillingen. Der er 19 point op til Fernando Alonso i Alpine-raceren. Imens ligger Magnussens holdkammerat, Mick Schumacher, og roder med 12 point på en samlet 15. plads.

Tyskeren har modsat Magnussen kontraktudløb efter denne sæson. Og endnu er intet officielt meldt ud om Schumachers fremtid på holdet.

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også