Den syvdobbelte verdensmester ser ingen grund til, at gamle Formel 1-stjerner med forældede holdinger stadig får taletid med sporten som platform.
Der er ingen grund til, at de ældre Formel-1-figurere stadig er i sporten. Altså de ældre person som har ‘forældede holdinger’. Det synes Mercedes’ Lewis Hamilton i hvert fald.
Den syvdobbelte verdensmester har de seneste dage op til weekendens grandprix på Silverstone-banen i England langet hårdt ud efter tidligere verdensmestre og Formel 1-chefer. Særligt efter, at det igen dukkede op til overfalden, at den tredobbelte verdensmester Nelson Piquet sidste år brugte et portugisisk slangord til at beskrive Hamilton.
Slangordet opfattes i dag – af flere personer – som racistisk. Piquet er siden blevet udelukket fra Formel 1, de britiske racerkørerens klub, BRDC, har revet brasilianerens æresmedlemsskab i stykker.
Kritik er åbenbart ikke i orden
Det passer heller ikke Hamilton særlig godt, at den tidligere Formel 1-chef Bernie Ecclestone, der i dag er 91 år, har kaldt Ruslands præsident Putin ‘en førsteklasses person som han, Ecclestone, ville tage en kugle for.
Hamilton synes heller ikke, det er i orden, at Jackie Stewart har udtalt sig om, at Mercedes-køreren har toppet, og derfor bør trække sig fra sporten.
– Jeg synes, det handler om det store billede, og jeg ved ikke, hvorfor vi bliver ved med at give de her gamle stemmer en platform.
– Gamle stemmer som enten bevidst eller ubevidst mener, at folk som mig ikke hører hjemme her, eller at kvinder ikke gør. Diskrimination er ikke noget, som man bør promovere, siger Hamilton.