Det er ikke så meget at være i tvivl om. Både Haas og Kevin Magnussen får et meget bedre 2024. I hvert fald hvis man spørger holdets chefdesigner.
2023 er nok én af de sæsoner, Haas F1 vil huske varmest tilbage på, når sidste løb er kørt i Abu Dhabi til november.
Men det hele behøver ikke se så sort ud. I hvert fald ikke hvis man spørger Haas’ chefdesigner Andrea de Zordo.
Og faktisk er det allerede blevet bedre i Haas-lejeren, mener han. Begge biler har med opgraderingerne – som holdet havde med til circuit of the americas tidligere på måneden – fået mere ydreevne.
– Det er bestemt bedre end den gamle bil. Ydeevnen er forbedret, og det er en positiv udvikling.
LÆS OGSÅ: Tesla-ejer ydmyger politiet i retten
– Vi har nu noget, der præsterer bedre. Men vi ved, at der er meget mere i vente. I starten havde vi egentlig ikke forventet et stort skridt. Men det, vi ser nu, er positivt, siger designchefen i en kommentar til motorsport.com.
Andrea de Zordo mener desuden, at Haas er i stand til at tage endnu større skridt i retningen af bedre racere. Men det sker først fra næste år.
– Det er virkelig umuligt i år. Det ville betyde, at vi skulle bygge et helt nyt chassis. Så vi har ikke gjort alt, hvad vi havde planlagt endnu, lyder det.