Biler med manuelt gear er i manges øjne en døende race. Og nu har Volkswagen bygget den seneste nye Golf GTI.
Den sidste Volkswagen Golf GTI med manuelt gear, potentielt verdens sidste af sin slags fra fabrikken, er nu solgt i USA.
Køberen af det sidste eksemplar af Golf GTI med manuel gearstang er Jamie Orr. Han hævder selv at være noget af en VW-entusiast.
– Den er anderledes end alle lignende biler af den model, der er bygget efter den.
Hans engagement i mærket understreges af, at han kørte næsten 600 kilometer bare for at hente bilen hos forhandleren.
En kilde hos Volkswagen over for mediet Motor1 bekræfter, at den pågældende Golf GTI er produceret og solgt i Montana, USA. Og at bilen desuden er den sidste fabriksnye GTI med manuelt gear.
Det markerer afslutningen på en æra for sportlige modeller med manuel gear fra Volkswagen. Nogle bilmærker holder dog fast lidt endnu.
Hos BMW har man dog bekræftet, at den nuværende M2 også bliver den sidste af deres performance-biler med manuelt gear.
Afhentningen af bilen hos Volkswagen-forhandleren i Missoula, Montana, foregik uden at der blev gjort noget særligt ud af dagen.
Volkswagen havde valgt ikke at arrangere en markering af begivenheden, da produktionen af den manuelle Golf GTI ophørte.
Den specifikke bil er en GTI 380, en særlig udgave lanceret i 2023. Modellen kan kendes på de sorte sæder, det sorte tag og den manuelle gearkasse. Bilen er udstyret med en firecylindret motor, der yder 241 hestekræfter.
Fremtidige købere af en ny Golf GTI vil ikke længere have muligheden for at vælge manuelt gear. Modellen vil fremover udelukkende blive leveret med en syvtrins dobbeltkoblingsgear – også kaldet DSG.
Et gear, som faktisk blev udviklet til topmodellen inden for Golf-serien R32. Det var helt tilbage i 2003. Og selvom det er mange år siden, har Volkswagen stadig ikke helt styr på teknikken.
Sidste år skrev Hans-Ole Andersen til Boosted-redaktionen, da hans lokale Volkswagen-værksted ville have helt vanvittigt mange penge for at skifte gearkassen i en ellers næsten ny bil. Læs mere om den sag her.
Læs flere artikler efter annoncerne: