En eBay-bruger vil have hele 280.000 kroner for dette 27 år gamle Nissan-logo. Hvis det er ægte, hvis der kun 43 andre eksemplarer.
Et 27 år gammelt Nissan-logo er sat til salg på eBay for den svimlende sum af 280.000 kroner.
Sælgeren, der bor i Yokohama i Japan, angiver prisen ved “Køb nu” til 40.040 amerikanske dollars.
En hurtig søgning på Yahoo Auctions afslører tilsyneladende det samme logo til salg for 4.004.004 japanske yen, hvilket svarer til cirka 190.000 kroner.
Det er nærliggende at tro, at sælgeren ikke forventer at få 280.000 kroner for logoet.
Den urealistisk høje pris kan være et forsøg på at afskrække almindelige ‘samlere’ og i stedet tiltrække seriøse købere eller ejere af en af de få eksisterende Nissan Skyline Nismo 400R.
LÆS OGSÅ: LED-forlygter blænder 8 ud af 10 bilister
Sælgeren er måske bange for at blive oversvømmet med henvendelser fra folk, der ikke er villige til at betale en høj pris.
I beskrivelsen af logoet forklarer sælgeren, hvor det stammer fra:
– Da jeg i 1996 købt en ny bil, fik jeg forhandleren til at fjerne emblemet fra bilen sammen med stafferingerne på side.
– Dette er emblemet, der sidder på bagklappen af en Nismo 400R. Det har været pakket ind i et lommetørklæde og opbevaret et sikkert sted.
Men det kan have stødt mod andre ting, og der er en let ridse i midten. 400-delen har også det, der ligner ridser eller pletter indeni eller på overfladen, måske på grund af aldring.
Nissan Skyline Nismo 400R er en eksklusiv og sjælden udgave af den japanske sportsvogn. Bilen er udstyret med en række specialfremstillede racerdele fra Nissans performance-afdeling og blev kun produceret i 44 eksemplarer. Det velinformerede, fan-skabte GTR Registry har oplysninger om 41 af bilerne.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!