Annonce:

Hang ud af ruder: Bilist dømt for vanvidskørsel med 40 km/t

En kvinde blev tidligere på måneden dømt for vanvidskørsel, fordi passagerne i hendes bil hang ud af sideruderne med 40 km/t.

Annonce:

En 23-årig kvinde er blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for vanvidskørsel, hvor hendes passagerer hang ud af vinduerne. Hendes bil er blevet konfiskeret, og hun har fået en ubetinget frakendelse af førerretten i et år.

Episoden fandt sted en fredag eftermiddag i juni, hvor kvinden kørte med over 40 km/t i tæt trafik i Albertslund og Glostrup. Kvindens kørsel, der strakte sig over halvanden kilometer, blev fanget på video.

Retten i Glostrup fandt kvinden skyldig i både at have overtrådt færdselslovens regler om hensynsløs kørsel og straffelovens bestemmelse om at forvolde fare for andres liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden forklarede i retten, at hun og passagererne var på vej ud for at fejre nye studenter. Hun havde under kørslen flere gange bedt de to passagerer, der sad på vinduesrammen med overkroppen ude af bilen, om at sætte sig ind igen.

– Det er potentielt livsfarligt for passagerer, der helt uden sikkerhed sidder udvendigt på en bil med god fart i tæt trafik.

– Sker der pludselig noget, eller falder de af, kunne de være kommet slemt til skade, udtaler specialanklager Charlotte Møgelhøj fra Københavns Vestegns Politi.


LÆS OGSÅ: Dansk Formel 1-kører skriver kontrakt med Cadillac

Dommeren understregede, at selvom passagererne havde medvirket til den farlige situation, er det førerens ansvar, at kørslen foregår forsvarligt.

En betjent fra Københavns Vestegns Politi observerede den farlige kørsel.

– Vi arbejder for sikkerhed i trafikken hver eneste dag, og vi vil selvfølgelig skride ind, hvis vi møder biler med passagerer hængende ud af vinduerne, siger politikommissær Claus Stoltenberg fra færdselsafdelingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også