En hårdføre Lada? Så har vi hørt det med. Eksemplaret her er ombygget af en tysk tuner.
Det tyske tuningfirma ZUBR har specialiseret sig i hardcore offroad-ombygninger af den russiske SUV Lada Niva. Og nu er et af tunerens seneste projekter sat til salg for svimlende 44.000 euro. Omregnet til dansk valuta er det små 330.000 kroner med den dagsaktuelle vekselkurs.
Det er pænt mange penge for en Lada. Så lad os se lidt på, hvad der er gjort ved bilen.,
Frihøjden er hævet med 150 millimeter, hvilket hæver bilen 235 millimeter over asfalten i alt. Undervognen er plastret ind i beskyttende plader, så naturen ikke flår bilen op nede fra. Altså medmindre den ruster væk.
LÆS OGSÅ: Bilforhandler hængt ud før DR-afsløringer
Hankook Dynapro MT-dæk skulle gerne bringe dig over det meste i terrænet, og kommer du på dybt vand, sørger en snorkel for, at bilen ikke drukner. Der er også gjort plads til et reservehjul på bagsmækken. Altså plads til… med beslag og den slags. Selve hjulet skal du betale ekstra for.
Lakken skyr… rust?!
Den matgrønne lakering skulle eftersigende være modstandsdygtig over for både ridser og rust. Den lader vi lige stå et øjeblik.
Og så fortæller vi dig ellers, at der absolut intet er sket under hjelmen. Det er stadig en 1,7-liters motor med 82 hestekræfter og 129 Nm, som skal fordeles til alle fire hjul via en femtrins manuel gearkasse.
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen.