Hamann tager sig godt betalt for styling til den nye BMW 5-serie – til gengæld ligner bilen nu noget med muskler
104.900 Euro. Så meget skal Hamann have for at lave en BMW 540i til dig, der ikke ligner noget, som automatisk får motorstop, så snart forhjulene rammer ydresporet af et stykke Autobahn-asfalt.
Det er dog ikke fordi, at tyskerne ikke kan finde ud af lave biler, hvis ydre matcher det potente indre. Her er de brede skærme på den seneste Audi RS6 med V8’er nok det bedste eksempel.
Med 540i har BMW bare ikke ramt noget, der fortæller, at der ligger 340 hestekræfter fra den tre liters turbo-rækkesekser under hjelmen. Men købt bilen af Hamann i stedet og se magien ske.
LÆS OGSÅ: UHYGGELIGT HURTIG HILLCLIMB-LANCIA HAR 600 HESTEKRÆFTER
Så leveres bilen med 21″ hjul og strammere undervogn. Når nu de er i gang, piller Hamann de originale kofangere af og erstatter dem med sine egne.
Som tidligere beskrevet koster den slags lidt – for ikke at sige meget – til gengæld får bilen en ny kulfiberdiffuser, der indrammer et ligeledes nyt udstødningssystem. Faktisk kryber kulfiberen hele vejen rundt om bilen.
LÆS OGSÅ: POSAIDON KLAR MED 550 HK I MERCEDES A45 AMG
Derudover er 540i’eren fra Hamann selvfølgelig spækket med alt af tænkeligt ekstraudstyr fra BMW. Adaptivt LED-lys, stor infotainment-pakket, panorama-tag, læderkabine. You name it!
De 104.900 euro – eller ca. 800.000 danske kroner – er selvfølgelig før skatter og afgifter herhjeme. Penge du altså kan få ret meget ‘almindelig’ 5-serie for hos din lokale BMW-forhandler.
SE HAMANN 540i I GALLERIET HERUNDER