En Lamborghini Aventador SuperVeloce er med sine 750 hestekræfter en mundfuld for de fleste. At træne kørefærdigheder i et eksemplar må været intenst.
Du har knap nok kørekort endnu. Alligevel bevæger du dig ud i trafikken med en V12-cylindret italiener. Det er angiveligt virkeligheden for en australsk bilist.
Eller også er der ‘bare’ tale om en bilist, der ved alt om hvordan man bedst gør opmærksom på sig selv.
Altså fordi en Lamborghini Aventador SuperVeloce ikke er opmærksomheds-magnet nok i forvejen.
Den sorte Aventador LP750-4 SuperVeloce blev set i Melbournes trafik i fredags, og hvis skiltet bag på bilen står til troende, sidder der en helt ny bilist bag rattet.
LÆS OGSÅ: Ukendt regel giver mange bilister bøder – men kommune nægter at gøre opmærksom på det
I mange engelsktalende lande gør man opmærksom på, at man er ny i trafikken ved at smække et ‘L’ for learner (altså nybegynder, red.) bag på bilen. Det gælder også i den australske delstat Victoria som Melbourne hører under.
Her er de nyeste bilister typisk omkring 16 år, når de for første gang sætter sig bag rattet. Sagt på en anden måde – vi gad godt det var os bag det rat.