Annonce:

Helt nye Polestar 4 tilbagekaldes – knapper virker ikke

Polestar må tilbagekalde den helt nye model “4”, der i forvejen blev stærkt forsinket, og som heller ikke virkede, da journalister blev inviteret til testkørsler. Nu virker knapperne ikke.

Annonce:

Opdatering: 28. oktober 2024:
Polestars kommunikationsbureau i Danmark, Holm Kommunikation, oplyser til Boosted, at Polestar ikke mener, der er tale om en tilbagekaldelse.

Polestar har udsendt en servicemeddelelse til deres kunder om muligheden for at få udskiftet knapperne, uanset om de har oplevet fejl på knapperne eller ej.

Dette er derfor ikke en tilbagekaldelse af bilen, men et servicetilbud om at komme forbi et af Polestars serviceværksteder for at få undersøgt knapperne.”, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Kommunikationsbureauet oplyser på baggrund af en meddelse udsendt af Polestar, at bilmærket ikke vil tage noget for at tjekke, om knapper i kundernes biler fejler noget.

Den oprindelige artikel:
Problemerne med Polestar 4 skaber igen overskrifter. Denne gang er det knapperne i den ellers helt nye bil, der ikke virker.

Ifølge mediet Elbilen er det helt konkret, at knapperne på rattet ikke fungerer. Dette er den seneste udfordring for Polestar, der har oplevet et vanskeligt år med en allerede forsinket lancering af “4”.

Tidligere anmeldelser fra Elbilen påpegede, at berøringsfladerne på rattet ikke virkede efter hensigten. Polestar har nu bekræftet problemet og tilbyder alle Polestar 4-ejere at udskifte knapperne kvit og frit.

Knapperne i Polestar 4 er dog ikke det eneste, der halter i den nye bil. Det har også vist sig, at forvarmningen af batteriet heller ikke virker.

Det er ellers meningen, at funktionen – som af nogle også kaldes pre-konditionering – skal få batteriet op i en optimal temperatur umiddelbart før, bilen kobles til en ladestander. På den måde foregår opladningen hurtigere. I hvert fald i teorien.

Læs mere efter videoen:

LÆS OGSÅ: Dansk Formel 1-kører skriver kontrakt med Cadillac

Polestar har udsendt en undskyldning og forsikret, at problemet vil blive løst. Avisen Elbilen bemærker også, at Zeekr 001, en model der deler platform med Polestar 4, har lignende problemer.

Det er dog endnu uklart, om Zeekr 001 også vil blive tilbagekaldt. Uanset hvad har Polestar beklaget situationen over for sine kunder og lovet at udbedre fejlen hurtigst muligt.

Læs mere efter annoncen:

Auto Show Annonce

Denne tilbagekaldelse er uheldig for Polestar, der satser på at etablere sig som en førende producent af elbiler. Problemerne står dog generelt i kø for mærket. Polestar kæmper i forvejen med at holde aktiekursen høj, så den overhovedet må handles.

Og tidligere har mærket selv advaret om, at man måske ikke er i stand til at tilbagebetale 12 voldsomt store banklån, der tidligere har garanteret virksomhedens drift. Læs mere om det her.

Læs mere efter annoncerne:
Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X