Annonce:

“Hemmeligt” brev afsløret: Porsche-mand tilbød Rusland at genoplive gammelt Sovjet-mærke

Et af Porsches bestyrelsesmedlemmer har angiveligt tilbud Vladimir Putin at genoplive Volga-mærket på Skoda-teknik.

Annonce:

Siegfried Wolf, en østrigsk iværksætter og medlem af bestyrelsen i Porsche SE, holdingselskabet, der ejer Volkswagen, har angiveligt været i kontakt med den russiske præsident Vladimir Putin med et tilbud om at genoplive den sanktionsramte, russiske bilindustri.

I et tre sider langt brev, som den tyske avis Der Spiegel er kommet i besiddelse af, foreslår Wolf, at russerne kan bruge de fabrikker, som VAG-gruppen lige nu forsøger at komme af med i Rusland, til at genoplive det sovjetiske mærke Volga.

I brevet, som ifølge Der Spiegel, er sendt til Putin tilbage i januar i år, uddyber Wolf endda sit forslag med en helt konkret plan. Bestyrelsesmedlemmet foreslår, at kommende Volga-biler bygges på Skoda-teknik. Bilerne skal dog, står der i brevet, set helt anderledes ud, sådan som de minder om ‘klassiske Volgaer’.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

I brevet anslår Wolf, at det vil kræve en investering på 60 milliarder russiske rubler svarende til godt 5 milliarder danske kr. at få sådan et projekt til at køre rundt. Til gengæld vil der kunne produceres 270.000 Volgaer om året og skabes 12.000 job i den forbindelse.

LÆS OGSÅ: Borgmestre kræver: “Det skal være forbudt at køre over 80 km/t på motorvejen”

Til gengæld for det skal den russiske virksomhed PromAvtoKonsalt have retten til at producere bilerne. En virksomhed, som ifølge Der Spiegel ejes af Siegfred Wolf. Det er dog, skriver avisen, ikke noget, Putin kan se problemet i. Angiveligt er den russiske præsident positivt stemt over for planerne.


VW nægter alt
Siegfred Wolf står dog ret alene med forbindelsen til Putin og Rusland. Over for Der Spiegel afviser resten af bestyrelsen i Porsche SE at kende ‘noget som helst’ til Wolfs idé.

Omvendt står det klart, at en russisk domstol faktisk bremset VAG-gruppens forsøg på at forlade landet. Alle Volkswagen-gruppens værdier i Rusland har siden marts været indefrosset, fordi den lokale bilproducent GAZ mener, at tyskerne har brudt en licensaftale.

Af samme grund vil russerne nu have VW til at betale 15,6 milliarder russiske rubler svarende til 1,3 milliarder danske kroner i erstatning. Bilmærket GAZ Volga eksisterede fra 1956 til 2010. Herefter gik russerne i stedet i gang med at bygge VAG-biler på licens.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

 

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også