Den danske bildesigner og grundlægger af Fisker Inc. langer i et nyt opslag på LinkedIn ud efter utilfredse Fisker-kunder.
Fisker Inc., der har danske Henrik Fisker i spidsen, har ikke haft nogen nem fødsel. I hvert fald måtte mærket adskillige gange udskyde leveringen af den første elbil – Ocean.
Det er også gået ud over danskere kunder, der på trods af et for længst afleveret depositum, stadig venter på deres ‘first edition’-biler.
Men nu slår Henrik Fisker via sin Linkedin-profil igen mod de kunder, som har luftet deres utilfreds med hans biler på de sociale medier.
LÆS OGSÅ: Volvo stopper helt med at bygge dieselbiler
Som afsæt for ‘skideballen’ bruger Henrik Fisker en iPad der frøs, der han skulle bruge den.
– Skal jeg så klage over det i en Facebook-gruppe? Eller skulle jeg skrive til Tim Cook (Apples topchef, red.) på @apple?
– Men så faldt jeg ned og tænkte over at Apple laver nogle fantastiske produkter. Teknologien er det nyeste og seneste, slap af!
– Vi er kommet så langt, siden dengang vi var nødt til at skrive breve og sende dem med posten. Eller dengang vi var nødt til at få serviceret bilerne på et værksted. Go’ søndag, allesammen, lyder den afsluttende bemærkning.
Henrik Fiskers angreb på den ulmende utilfredshed med Fisker Ocean-biler kommer efter en længere periode, hvor kritikken af mærket har rejst sig på de sociale medier.
På Facebook alene findes der to dansksprogede grupper med flere tusinde medlemmer. Flere af dem har ventet længe – og flere venter stadig – på deres biler.