Annonce:

Henrik Fiskers bilmærke har tabt 78 procent af sin værdi

2023 har været nedtur på nedtur for Fisker Inc. I hvert fald hvis man kigger på regnskabets bundlinje. Fredag kom endnu en nedslående melding.

Annonce:

Først hed det sig, at Fisker ville bygge 42.000 i 2023. For bare et halvt år siden var det tal barberet ned til 32.000 biler. Og i fredags kom der så endnu en nedjustering.

Fisker Inc., der tabte 663 millioner kr. på at bygge biler i tredje kvartal, håber nu, at Fisker kan nå at bygge 10.000 biler i år.

Nyheden fik – sjovt nok – mærkets aktiekurs til at stige med 9,5 procent. Altså selvom produktionsmålet er faldet med mere end 70 procent i forhold til i begyndelsen af 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Fisker har truffet en strategisk beslutning om at reducere produktionen i december for at prioritere likviditet og frigøre over 300 mio. dollars i arbejdskapital, hvilket skaber ekstra forretningsfleksibilitet, lyder det fra mærket i en meddelelse.

LÆS OGSÅ: Nu skal bilisterne vænne sig til nyt forbud i trafikken

Helt på røven er den danske stifter Henrik Fisker dog ikke. For to måneder siden lykkedes det ham at hente en kapitalindsprøjtning på én milliard kr.


Hvor pengene kommer fra, vil Fisker Inc. dog ikke sige meget om. Kun at de er fra ‘en hemmelig investor’.

Både herhjemme og i USA satte Fisker Inc. prisen markant ned på mærkets hidtil eneste model, Ocean. Tæt på 80.000 kr. er bilen faldet med. Henrik Fisker kaldet det en reaktion på ‘konkurrencemæssige realiteter’.

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også