Antallet af anmeldelser om ulovligt gaderæs er over de seneste år steget voldsomt i byen Ringe på Fyn.
Det er ingen hemmelighed, at der i weekenderne – og når mørket falder på – bliver kørte gaderæs flere steder i Danmark. I Ringe på Midtfyn har politiet de seneste år modtaget flere og flere anmeldelser om det. Det skriver Fyens.dk.
LÆS OGSÅ: Her skal fotofælder med støjmålere udskrive bøder
Senest har en 20-årig mekanikerlærling fra Sønderjylland mistet kørekortet, fordi han i forbindelse med noget gaderæs i et af byens industrikvarterer kørte mere end 82 km/t i en 50-zone.
Egentlig skulle han også have været i fængsel i 40 dage, men fordi den 20-årige ikke er tidligere straffet blev den del af dommen gjort betinget. Hos Fyns Politi er Anders Brahe, operativ leder af færdsel og ATK, bekendt med den 20-åriges sag.
– Vi sigter alle dem, vi kan. Det er alle, der kan sættes i forbindelse med at have deltaget aktivt i eller på anden måde være medvirkende til gaderæs. Vi kører nul tolerance, og vi går selvfølgelig efter den højest mulige straf, siger Anders Brahe til avisen.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk