Annonce:

Her er de endelige billeder af den unikke MG Cyberster

MG viser de første billeder af MG Cyberster-konceptbilen, der debuterer på Shanghai Auto Show senere denne måned.

Annonce:

Den bemærkelsesværdige to- dørs, to-personers sportsvogn genskaber MG-traditionen med en række antydninger fra den klassiske MGB Roadster. I 2024 er det nøjagtigt hundrede år siden, det ikoniske britiske bilmærke MG (Morris Garages) blev grundlagt.

Det kommende jubilæum er en fantastisk mulighed for at drømme om en forbindelse mellem det klassiske og det fornyede MG-brand. Med konceptbilen MG Cyberster – udviklet af teamet på MGs Advanced Design Centre i London – viser mærket sine sportslige ambitioner, mens de udforsker mulighederne for en fremtidig sportsvogn.

Fronten af MG Cyberster har klassiske runde MG-forlygter kombineret med et smalt grilldesign sammen med interaktive ‘Magic Eye’-forlygter, der åbner, når de tændes. Andre slående detaljer ved MG Cyberster er den laserbælte-agtige LED-stribe på siden, og den måde omridset af dørene følger LED-stribens retning. Den dynamiske silhuet forstærkes yderligere af en skulderlinje i to niveauer, der fremhæver det muskuløse design ved for- og baghjul. Bagenden er kendetegnet ved det flade ‘kamm tail’ -design, mens LED-baglygterne er integreret fladt i bilens bagende og projicerer et digitalt billede, der afspejler MGs britiske arv.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

MG Cyberster

Carl Gotham, Director of SAIC Design Advanced London, siger: “Cyberster er en dristig erklæring, der rækker ind i MGs fremtid og samtidig berører mærkets arv, men vigtigere endnu bygger på MGs banebrydende teknologi og avancerede design. Sportsvogne er livsnerven i MGs DNA, og Cyberster er et enormt spændende koncept for os.”

MG Cyberster integrerer mekanisk drivkraft og smart teknologi. Konceptbilen har en intelligent elektrisk arkitektur, der muliggør en rækkevidde på 800 kilometer og en acceleration fra 0-100 km/t inden for 3 sekunder.

Sportsvognen er også tiltænkt 5G interaktiv forbindelse for at skabe ubegrænsede muligheder for fremtidig mobilitet.

Flere oplysninger om MG Cyberster vil blive afsløret, når modellen vises på Shanghai Auto Show (21. – 28. april 2021).

Læs mere efter videoen:

MG Cyberster MG Cyberster


Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også