Chefen for det hele – Elon Musk – er én af årsagerne til at, bilmærket Tesla især på internettet får en hård medfart.
Det mener i hvert fald Drivetribes brugere, da de blev spurgt. Vores engelske kolleger har således lavet en – helt uvidenskabelig – liste-opstilling over de ting, folk hader mest ved Tesla.
Eller i hvert fald det folk bryder sig mindst om ved det amerikanske elbils-mærke.
‘Bygge-kvaliteten’
Eller rettere mangel på samme. Det er ikke nogen hemmelighed, at Tesla halter gevaldigt efter især sine europæiske konkurrenter, når det kommer til bygge-og samlekvalitet. Søg på ‘tesla build quality’ og du skal finde. Det mener i hvert fald Drivetribes brugere.
Omvendt er problemer med kvaliteten ikke noget nyt i bil-industrien. Tesla er bare virkelig hårdt ramt af kvalitetsproblemer.
Elon Musk – himself
Yes sir – Elon i egen høje person – (han måler godt 183 cm…) – er også en del af problemet. Men det skal nok mere forstås som en hentydning til den personkult, der er opstået omkring ham. Nogen kalder det også Tesla-tology med henvisning til de mest forskruede tilhænger af mærket.
Andre mener, at det er Musks løftbrud og vilde udmeldinger på især Twitter, der gør sydafrikaneren til en del af Teslas problemer.
Elbilen – bilen uden sjæl
Et argument særligt forbrændingsmotorens fortalere trækker op ad hatten. Men lad os vende os mod realiteterne en gang her. De fleste moderne biler er generelt uden sjæl. Den ‘sjæl’ – om man vil – er nemlig ædt op af sikkerhedssystemer, mere vægt og biltyper som SUV’er, som afskyr sving, der kan tages mere mere end 20 km/t. Sådan har det været længe.
Elbilens miljøbelastning
Det måske største og mest uafklarede spørgsmål i forhold til elbilen er den påvirkning, naturen udsættes for i forbindelse med selve produktionen produktionen. Ja, bilproduktion går udover miljøet. Men så igen – alle brancher, der producere noget, belaster på den ene eller anden måde miljøet.
Verdens eksperter – egentlig som selvudnævnte – kan bare ikke helt blive enige om elbilens påvirkning på miljøet. At en elbil er god for miljøet, blot fordi den er en elbil, er simpelthen forkert.