BØRNING: F&F på norsk
Indtil videre har indholdet bevæget sig mest på amerikansk jord, men det betyder altså ikke at Skandinavien ikke kan være med på bilunderholdningsfronten.
Filmen Børning foregår i Norge og handler om Roy der får forvildet sig ind i en deltagelse i Norges største ulovlige bilrace. Der er lagt i kakkelovnen til både benhård action og store grin med denne fartfixerede, bilcenterede action-komedie og hvis du heller ikke kan få nok, findes der heldigvis også en to’er. tre’eren går i øjeblikket i de norske biografer, så den må vi vente lidt endnu på herhjemme.
FASTES CARS: Sleeperen mod superbilen
Lige meget om du er til eksotiske superbiler eller underspillede sleepere, så er Fastest Car noget for dig. Det er et realityprogram som i sin enkelthed går ud på at sætte disse to, meget forskellige, kategorier op i et kvartmils dragrace.
Med tre sleepere mod én enkelt superbil, og en vinder der går videre til det store mesterskab i slutningen af serien, bliver det i hvert fald ikke kedeligt. Hvem sætter du dine penge på?
NEED FOR SPEED: Den hurtige underholdning
Mange af os har den allerede. The Need for Speed. Det har gutterne i filmen af samme navn i den grad også og med masser af lynhurtig action og drama, kommer du ikke til at kede dig. Hvis navnet alene ikke er nok til at overbevise dig om at sætte dig ned og tænde for Netflix, så kan vi oplyse om, at filmen er fyldt med vanvittige biler og tager selvfølgelig udgangspunkt i et mystikomgærdet race på offentlig vej.
TURBO: Fart og spænding for de mindste
Der skal også være noget til de mindste og det skal selvfølgelig også være højoktan underholdning præcis som til os andre. Heldigvis byder Netflix også på film af netop den kaliber.
Filmen her hedder Turbo og hovedpersonen tager form som en snegl med fartvanvid, hvilket i sig selv måske er lidt modsatrette. Giv den dog den en chance for det er altså film til børn, som hverken handler om syngende søstre eller talende snemænd, men derimod hastighedshungrende racerfans. I en sneglekrop.