Annonce:

Her er vinderen af Car of the Year 2020

En jury bestående af 60 europæiske motorjournalister fra 23 forskellige lande har netop fundet en vinder af COTY-prisen Car of the Year 2020. Vindere er Peugeot 208.

Annonce:

Peugeots nye minibil fik bl.a. anerkendelse for motorprogrammet, der består af både el, benzin og diesel, og derfor giver kunderne frihed til at vælge netop den type motor, som passer til deres behov. Også det modige design og den moderne teknologi fik roser med på vejen. Peugeot 208 er den sjette model med en løve på fronten til at modtage den ærefulde pris.

”Peugeot 208 er et fornuftigt valg og var også blandt mine favoritter. Bilen passer flot ind på det danske marked og kan fås både som elbil, benzin- og dieselbil.”, siger Danmarks eneste COTY jurymedlem, Søren W. Rasmussen, redaktør på FDMs medlemsmagasin Motor.

Søren tilføjer: ”Peugeot 208 er en god repræsentant for de biler, der skal føre os gennem den grønne omstilling. I år var der hele tre elbiler med i finalefeltet (de andre var Tesla Model 3 og Porsche Taycan), og udviklingen mod flere og flere elbiler ser ud til at fortsætte igen ved næste års kåring, hvor antallet af nye biler ventes at stige kraftigt. Vi står på den måde over for den største revolution, og det er Peugeot 208 med sin elbilsudgave et godt symbol på.”

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Peugeot 208

”Triumf for Peugeots 2-serie”

Med ”Car of the Year 2020”-titlen skriver Peugeot 208 et nyt kapitel i B-segmentet og i særdeleshed i 2-seriens historie. Det er første gang, at en model i Peugeots legendariske 2-serie vinder denne prestigefyldte pris. Den vandt med 281 point foran Tesla Model 3 med 242 point og Porsche Taycan med 222 point.


Den nye 208 er med sin teknologi og sit selvsikre design en overbevisende eksponent for Peugeots DNA, hvor omdrejningspunktet er passion og innovation. Muligheden for at vælge mellem el, benzin eller diesel er et afgørende element for kunderne – og så viser den nye 208, at en bil godt kan have designmæssig X-faktor og stadig være klar til den grønne omstilling.

Kunderne er allerede klar. Mere end 110.000 europæiske kunder har bestilt en ny 208, og 15 % af mikset er den elektriske version. I Danmark kommer e-208 på markedet til sommer.

Peugeot 208

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Med denne ”Car of the Year”-titel kører Peugeot nu ind i top 3 over de mest vindende bilproducenter. Seks trofæer er det blevet til. Peugeot 3008 vandt i 2017, 308 i 2014, 307 i 2002, 405 i 1988 og 504 i 1969.

Jeg er meget stolt over, at den nye 208 netop har vundet ”Car of the Year 2020”, siger Jean-Philippe Imperato, Peugeot Brand CEO, og fortsætter: ”Dette trofæ understreger det dygtige håndværk og det store engagement, som alle mærkets teams har lagt i udviklingen af denne model. Det er første gang, at en 2-serie har triumferet og vundet denne ærefulde pris. Titlen understreger, at mærket har truffet det rette valg med strategien: ”Friheden til at vælge”. Fra nu af vil vores kunder kunne vælge mellem en elektrisk e-208 Car of the Year eller en konventionel 208 Car of the Year.”

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også