Annonce:

Her kan danske bilister ikke få fartbøder længere

Italien er i øjeblikket udelukket fra EU’s fælles nummerpladesystem, Eucaris. Det betyder, at bl.a. danske biler i landet ikke kan straffes med fartbøder.

Italiens fotofælder har fanget mange turister i. Men nu svæver millioner af bøder i uvished, fordi landet er røget ud af EU’s fælles nummerpladesystem, Eucaris.

Især i den populære turistby Meran i Sydtyrol er problemet tydeligt. Her ligger over 4.000 ubetalte bøder til en værdi af 230.000 euro og samler støv.

Det betyder, at udenlandske, der er blevet blitzet, har kørt over for rødt eller har parkeret ulovligt, i øjeblikket slipper for straf.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Efter sommerferien er denne ulige behandling af italienske og udenlandske bilister blevet et varmt emne i det italienske parlament. Italienske bilister bliver nemlig straffet for deres forseelser som normalt.

Det skriver tyske Bild.

LÆS OGSÅ: Disse hverdagsbiler taber mest i værdi pr. kilometer

Julia Unterberger, der er valgt ind i det italienske parlament for det sydtyrolske folkeparti, er oprørt over situationen. Hun ser det ikke kun som en diskrimination af italienske bilister, men også som et tab af indtægter for landets kommuner.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Italien har med sine 11.000 fotofælder det højeste antal fartfælder i hele Europa. Ifølge Bilds oplysninger er der allerede millionbeløb i ubetalte bøder fra tyske, østrigske og hollandske bilister.

Unterberger påpeger, at udelukkelsen fra det fælles EU-system, hvis formål det er at bekæmpe kriminalitet på tværs af landene, har skabt store problemer i Italiens turistområder.

Af samme grund er Italiens transportminister, Matteo Salvini, under pres for at finde en løsning på problemet. Lige nu er der ingen garanti for, at Italien kan få indkrævet de mange fartbøder.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også