Onsdag kom en fotovogn fra Østjyllands Politi på overarbejde.
Over 100 bilister blæste onsdag på, at Valhalsvej i Åbyhøj ved Aarhus er en 50-zone. Uheldigvis for dem havde Østjyllands Politi placeret en fotovogn på samme strækning.
I løbet af syv timer blev 108 bilister blitzet. Alle skal de nu aflevere et klækkeligt bidrag til statskassen. Det oplyser Østjyllands Politi.
I ni af bilisternes kørekort kvitterer politiet foruden bøderne med klip i kørekortet. Mens én bilist står til at miste kørekortet. Han kan dog beholde det, hvis han består en ny køre- og teoriprøve. Også kendt som den betingede frakendelse.
Det gjorde bilisten sig fortjent til, fordi hastigheden lå lige præcis under 100 kilometer i timen, da bilen kørte forbi fotovognen. Det var dog ikke den højeste hastigheden, som operatøren målte inde fra fotvognen.
En anden bilist valgte nemlig at køre forbi med 105 km/t og gjorde sig på den måde skyldig i vanvidskørsel. Det koster ham nu kørekortet ubetinget, ligesom politiet har hentet bilen. Den vil anklagemyndigheden gå efter at få konfiskeret på statens vegne.
Ud over bøden kan fængselsdom også komme på tale