Annonce:

Her må Porsche ikke sælge GT3’eren med manuelt gear

Grunden er så latterlig, at man skulle tro, det er løgn. Men nej.

Annonce:

For i den amerikanske stat Californien kan Porsche ikke for lov at sælge en eneste 911 GT3 med manuelt gear. Og hvorfor så det, spørger du nok, når vi nu fortæller dig, at salget af samme bil med automatgear ikke er noget problem.

Jo, i Californien mener myndighederne, at GT3’eren med tre pedaler i stedet for to “lamer” for meget. Ja, helt seriøst. Den larmer for meget med manuel pind. Altså ifølge California’s Code of Regulations (CCR) 1046. Nærmere bestemt test procedure J1470 som måler bilers udvendige støjniveau.

Det samme gælder i øvrigt også for touring-udgaven af samme bil. Noget tyder dog på, at Porsche ikke har været klar over det.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Ny Porsche 911 GT3 992

For californiske kunder har kunnet bestille en 911 GT3 med manuelt gear. De vil dog nu blive kontaktet med tilbudet om en bil med PDK-gear, som Porsche kalder deres dobbeltkobling, i stedet for. Det skriver Drivetribe.

Californien er indtil videre den eneste stat i USA, hvor GT3’eren med manuelt gear larmer mere end søsterbilen med automatgear. Omvendt er der intet, som forbyder 911-ejere at købe og indregistrere en GT3 med manuelt gear i en anden stat og så kører den til Californien.

Men den logik skal de nok ikke prøve at forklare myndighederne i staten.


Besøg vores annoncør:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med over en million unikke brugere og over syv millioner sidevisninger hver måned.
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også

X