Et nyt lovforslag i den amerikanske delstat Kentucky venter således kun på, at guvernøren skriver under. Så kan 15-årige køre bil.
I den amerikanske delstat Kentucky ligger et lovforslag, der vil give 15-årige ret til at køre bil, lige nu kun og venter på guvernørens underskrift.
Lovforslaget, som lige nu ligger på guvernørens bord, går mere konkret ud på at give 15-årige med en ledsager over 21 år ret til at begive sig ud i trafikken. Ledsageren over 21 år skal blot være ustraffet.
Det skriver CarBuzz.
Steven Rudy, der er talsmand for styret i delstaten, har begrundet forslaget med, at det især vil komme de unge til gode. Men at det faktisk også vil være en fordel for hele delstaten.
– Vores teenagere forventer det, og det er godt for hele staten, siger han.
15-årige mangler én underskrift for at køre bil alene
Ifølge Rudy vil det især være en fordel for unge i landdistrikterne, hvor transportmulighederne er begrænsede.
– For dem, der bor i landdistrikterne, er det en stor fordel. De får en anden frihed og gør det muligt at transportere sig selv, siger Steven Rudy.
– Med den nye lov vil de unge også lettere kunne søge job, og ”det bliver en vindersituation for alle parter, siger han til CarBuzz.
Det nuværende system i Kentucky tillader 16-årige at tage et midlertidigt kørekort med en prøveperiode på 180 dage.
Hvis de kan holde sig inden for færdselslovens rammer i den periode, får de unge lov til at køre bil på egen hånd. Dog under visse betingelser.
Det er først, når de fylder 17 år, at de unge må bevæge sig ud i trafikken uden andre betingelser. I hvert fald ikke flere, end alle andre skal følge.
Forslaget har dog også mødt kritik. Blandt andet peger kritikere på, at trafikulykker er en hyppig dødsårsag blandt unge amerikanere. Hvert år dør cirka 2.500 unge amerikanere i trafikken.
Derudover er der også holdninger blandt de unge selv, som er skeptiske; en køreskoleelev ved navn Melanie Perez siger til en lokal avis, at de 16-årige stadig opfører sig, som om de går i folkeskole.
– På mit gymnasium opfører alle de 16-årige sig, som om de går i folkeskole. Jeg ved ærligt talt ikke, om det er passende for dem at køre.
Kritikken ændrer dog ikke på, at det kun er guvernør Anthony Beshear (D)s underskrift, der lige nu holder forslaget fra at blive til virkelighed.
Hvis guvernøren underskriver forslaget, vil 15-årige i Kentucky kunne begynde at køre bil under de nye betingelser.
Og når de er et halvt år fra deres 17. års fødselsdag, vil de unge bilister kunne påbegynde den undervisning, der giver dem kørekort som alle andre.
Kentucky er en delstat med mange landområder, hvor afstande kan være store, og offentlig transport er begrænset.
At diskutere om det skal være lettere at komme rundt på egen hånd i delstaten er af samme grund ikke helt ved siden af.
Herhjemme har 17-årige siden 2017 må køre bil. Det skal dog ske med en ledsager. Siden år lagde et flertal i folketinget dog op til, at 17-årige må køre bil helt alene. Forslaget er forsat i høring, men ventes vedtaget i løbet af 2025.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk