Benzinen er den billigste i Europa. Men altså ikke for alle. Bilister i biler med udenlandske nummerplader skal betale langt mere for benzinen i Ungarn.
Du finder ikke billigere benzin i Europa end den i Ungarn. Ungarene betaler cirka 480 forint pr. liter benzin. I dansk valuta svarer det til 9 kr. literen. Det er billigere end alle andre steder inden for EU.
Men den billige benzin gælder altså kun for landets befolkning. Udlændinge, der kører til Ungarn i håbet om at kunne tanke bilen billigt, kan godt vende om igen. De, altså udlændingene, skal nemlig betale 60 procent mere for benzinen. Og sådan har det været, siden Ungarns regering i november sidste år fastlåste prisen på benzin.
LÆS OGSÅ: Dansk tankstationen sætter benzinprisen ned – her koster en liter 9,99 kr.
På den måde håber landet at kunne undgå ‘benzin-turister’ fra naboerne i Østrig og Slovakiet. Det er dog ikke meget, ungarene har fået ud af den billigere benzin. Inflationen i landet er nemlig braget derud af, siden Ruslands invasion af Ukraine. Hele 12,2 procent ligger den på. Til sammenligning er inflationen i EU generelt steget med 8,1 procent den seneste måned. I Danmark ligger inflationen på 7,4 procent.