Annonce:

Herregårdsvognen Volvo 240 fylder 50 – Lena købte den sidste

Den var i produktion i næsten 20 år. Helt konkret mellem 1974 og 1993. I disse dage fylder Volvo 240 50 år. Af mange kendt som ‘herregårdsvognen’.

Annonce:

Ret skal være ret. 240 var hverken den første eller sidste herregårdsvogn fra Volvo. Men det er en bil, som mange her 31 år efter produktionen stoppede, stadig forbinder med begrebet.

I disse dage fylder modellen, hvis produktion begyndte i august 1974, 50 år. Bilen blev om nogen symbolet på en svensk folkevogn, og da samlebåndet stoppede i maj 1993, var der samlet næsten tre millioner eksemplarer.

På YouTube kan man finde et 16 minutter langt sammendrag fra den maj dag i 1993, hvor produktionen gik i stå. Se det hele længere ned i denne artikel.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

– Den er blevet kaldt traktor, safety car, rallybil, ungdomsbil, og nu bliver den endnu mere en kultbil, sagde Pehr Gyllenhammar, der mellem 1989 og 1993 var Volvos bestyrelsesformand, da han overdrog nøglerne til køberne af den sidste 240, Lena og Ulf Smith.

LÆS OGSÅ: Svenskere hævder at have løst elbilens største udfordring

Smith-parret købte i øvrigt Volvo 240 nummer 2.862.413. Afløseren, Volvo 850, blev aldrig det samme store hit for det dengang stadigt svenske mærke. 850’eren findes kun i 716.903 eksemplarer.

I et andet bemærkelsesværdigt kapitel af Volvos historie måtte den svenske stat dog træde til. Samme år som produktionen af 240’eren begyndte leverede Volvo nemlig 1.000 udgaver af 144-modellen til Nordkorea. Det kommunistiske diktatur betalte dog aldrig for bilerne.

Biler som i øvrigt i dag stadig siges at køre rundt på de nordkoreanske veje. For at Volvo ikke skulle knækken halsen på handlen, betalte den svenske stat regningen.

Læs mere efter videoen:

Skiftene regeringer har lige siden sendt Nordkorea en rykker på beløbet der kun er blevet større med årene. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også