Holland mangler penge. Og dem vil landets regeringen nu finde hos bilisterne, som politiet skal straffe endnu hårdere.
Holland mangler penge. Og det kommer bilisterne nu helt bogstavligt til at betale for gennem højere fartbøder.
Det skriver Auto Motor und Sport.
Helt konkret hæver Hollands regering alle fart- og parkeringsbøder med 10 procent. Heraf forsvarer man sig med, at 5,7 procent skyldes generel inflation.
Resten – altså 4,3 procent – skal derimod være med til at lukke huller i den hollandske statskasse.
LÆS OGSÅ: Bilmærke fyrer chef og lukker næsten ned i Danmark
Og det er faktisk anden gang på bare ét år, at hollænderne gør det dyrere at køre for stærkt. Sidst – altså i marts 2023 – var det også, fordi landets regering mente, at der manglede penge i kassen.
Tal fra Hollands justitsministerium viser, at landets politiets sidste år uddelte 8,1 millioner fartbøder til bilisterne.
At hollænderne nu hæver alle fartbøder er småting i forhold til den lov der 1. marts trådte i kraft i Østrig.
Efter dansk forbillede har østrigerne nemlig bestemt sig for at indføre en lov mod vanvidsbilister. Der gik da heller ikke mere end 72 timer, før den første bilist måtte aflevere både bil og kørekort til politiet. Læs mere om det her.
Tilbage i Holland betyder de nye regler, at det nu koster 32 euro, hvad der svarer til 260 danske kroner, lige så snart hastigheden er 4 km/t over det tilladte.
At køre 30 km/t i for stærkt i en byzone koster nu 421 euro eller 3.139 danske kroner. I år kører Holland desuden videre med de såkaldte ‘fleksible fotofælder’.
Det er fotofælder, der kan sættes op og pilles ned igen – altså flyttes rundt – på veje som politiet mener er højrisiko-strækninger.
Med de nye fartbødetakster går Holland i den stik modsatte retning af Italien, hvor transportminister Matteo Salvini har forbudt fotofælder flere steder. Læs mere om det her.