Annonce:

Hoonigan har indgivet konkursbegæring – skylder 8 milliarder

Det amerikanske selskab Hoonigan, der blev grundlagt af den nu afdøde rallykører Ken Block, har søgt konkursbeskyttelse i USA. Gælden er på 8 milliarder kroner.

Hoonigan, som i sin tid blev grundlagt af Ken Block, har søgt konkursbeskyttelse i USA halvandet år efter rallykørerens død.

Det er håbet, at selskabet kan rekonstruere sig selv i løbet af to måneder ved at indgå nye aftaler med eksisterende långivere. I alt skylder Hoonigan 1,2 milliarder dollar svarende til 8 milliarder kroner.

Udover gældsnedbringelsen håber Hoonigan at kunne frigøre hele 570 millioner dollar i ny kapital til den fortsatte drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Stretto.

LÆS OGSÅ: Italien vil ophæve EU-forbud mod fossilbiler fra 2035

Konkursen kommer efter, at Hoonigan fusionerede med en række andre selskaber. Bl.a. Wheel Pros der siden 1994 har solgt aluminiumsfælge og aftermarket-tilbehør til biler.

Før fusionen var Wheel Pros i sig selv blevet opkøbt af en kapitalfond i 2018. Kapitalfonden fortsatte med at investere og opslugte siden Hoonigan.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Hoonigan og de mange andre virksomheder og datterselskaber fra opkøbene oplevede vækst under covid-pandemien, men har siden haft problemer med både forsyningskæder og høje renter, skriver direktøren i konkursbeskyttelses-ansøgningen.

Omsætningen i det samlede selskab steg fra 844 millioner dollar i 2019 til halvanden milliard dollar i 2022. Efterspørgslen begyndte dog at falde drastisk i 2023. Og siden begyndte indtjeningen også at falde, så Hoonigan ikke kunne følge med længere.

Konkursbeskyttelse giver mulighed for et pusterum, hvor ansatte kan få løn og der kan sendes penge frem og tilbage mellem leverandører, indtil der er fundet en mere permanent løsning.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: bj@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også