Den er ellers fra en tid, hvor AMG stadig stod på sine egne ben.
Vi skal lidt tilbage i tiden. Faktisk så langt som til 1991 hvor AMG stadig var en selvstændig tuner. Bevares, dengang var hofretten også noget med Mercedes-stjerne. Så som denne 560 SEL som i sin tid blev bestilt af en velbeslået japaner.
AMG øgede slagvolumen i den i forvejen store V8’er fra 5,5 liter til 6. Det hævede ydelsen til 386 hestekræfter og 556 Nm. Eller cirka 100 hestekræfter mere end fabriksbilen. Men AMG gjorde mere end bare at kæle for motoren.
I Affalterbach gav man både bilen et spærredifferentiale og forstærkede underrammen. Så den elegante tysker kunne håndtere de ekstra muskler. Desuden blev bilen malet i en klassisk Mercedes-sølv. Den var oprindelig sort. Den fik O.Z Racing-hjul og som den første S-Klasse blev den monteret med dobbelte rørhaler.
Nåede 1 mio. kr. men…
Men her – mere end 30 år senere – er det knap så interessant. Det selvom bilen har kørt mindre end 73.000 kilometer fra ny. Det kan dog have noget med prisen at køre. For selvom budrunden nåede at runde 140.000 dollars, som svarer til 1.066 mio. kr. – fortrød sælger og trak stikket på auktionen.
Nu kan vi kun håbe, at en anden potentiel køber får chancen. For den potente Mercer fortjener et kærlig hjem… og nogle kilometer i karosseriet!
Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at bladre i billederne af bilen.