Racerbilen BMW i8 GTR er meget anderledes end gadeudgaven – og så lyder den meget bedre
Hvor gadebilen BMW i3 må tage til takke med en 1,5-liters trecylindrede motor og lidt elektrisk hjælp, er fabrikken gået den stik modsatte vej på racerbanen.
i8 GTR er et bæst med suge-V8 på fire liter. Samme motor som BMW har brugt i Z4 GTE og andre GT3-racere. I i8 GTR yder den 540 hestekræfter.
Det er dog værd at pointere, at selvom i8 GTR faktisk ligner gadebilen, så er de egentlige lighedspunkter meget få. Udseendet er blot en skal, som er bygget ovenpå en rørramme fra franske Solution F. Det gør, at raceren ikke vejer et gram mere end 1.100 kilo – til sammenligning vejer gadebilen tæt på 1.600 kilo.