Annonce:

Hvis Tesla lukker: Sådan kan det ramme dig som ejer

Drastisk salgssvigt og voksende kritik af Elon Musk skaber frygt for fremtiden for Tesla-ejere og deres biler, skriver flere medier. Men hvad vil der egentlig ske, hvis et bilmærke som Tesla lukker ned i et land – eller i hele verden?

Bare rolig – intet tyder på, at Tesla er ved at lukke ned. Så er det slået fast. Men Teslas nyeste kvartalsregnskab viser et markant fald i salget. I første kvartal af 2025 leverede Tesla kun 336.681 biler på verdensplan – det laveste antal i næsten tre år.

Derfor sniger frygten for et kollaps sig ind blandt investorer og bilejere verden over. Men hvor galt står det egentlig til?

Tesla har mistet 45 procent af sin værdi siden december 2024. Det sker samtidig med, at CEO Elon Musk er kommet i politisk modvind. Blandt andet som rådgiver for Donald Trump og som støtte af højrefløjspartier i Europa.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det har udløst protester og vandalisering af Tesla-forretninger i flere lande. Mange ejere distancerer sig nu åbent fra Musk – blandt andet med Elon Sucks-klistermærker på bilerne.

I en analyse fra Auto Motor und Sport fremhæves det, at Tesla står over for en af sine største kriser nogensinde – og at fremtiden afhænger af strategiske tilpasninger. Den kraftige tilbagegang i flere europæiske lande kan, ifølge analysen, rejse spørgsmålet om, hvorvidt Tesla vil fastholde sin tilstedeværelse i visse markeder.

CNBC fremhæver desuden, at Tesla i stigende grad mister konkurrenceevne, især over for kinesiske mærker som BYD.

Hvad sker der, hvis Tesla trækker sig fra et land?

Hvis Tesla beslutter sig for at lukke i et bestemt land – eksempelvis på grund af meget dårlige salgstal – vil det først og fremmest ramme adgangen til:

Artiklen fortsætter efter annoncen:
  • Service og reservedele: Tesla har en lukket servicekæde. Hvis de trækker sig ud af et land, vil det tage tid, før uafhængige værksteder kan levere samme serviceniveau og få adgang til originale dele.
  • Softwareopdateringer: Teslas biler er afhængige af OTA-opdateringer. Uden disse kan funktioner forringes eller blive ubrugelige over tid.
  • Garanti og support: Hvis Tesla lukker ned i et land, vil garantidækning og supportopkald i mange tilfælde ophøre.

Hvis Tesla kollapser globalt

En global nedlukning, f.eks. efter et totalt brand-kollaps, vil have endnu værre konsekvenser. Igen, det er der intet, som tyder på – men det er alligevel interessant at se på den hypotetiske situation.

  • Brugtværdi: Videresalgsværdien af Teslas biler vil falde markant. Som man f.eks. har set det med Fisker Ocean.
  • Forsyningskæder: Produktionen af reservedele vil stoppe, og det kan tage år før andre aktører tager over. Hvis det overhovedet vil kunne lade sig gøre.
  • Webbaserede funktioner: Navigation, fjernstyring via app, generelle opdateringer af bilernes software kan stoppe helt, hvis Tesla lukker serverne. Hvilket vil være katastrofalt, da moderne elbiler i dag er kørende computere.

Politisk uro rammer Tesla hårdt

Elon Musks tætte bånd til Donald Trump har vist sig at være et tveægget sværd. Efter Trumps nye told på 25 procent på bilimport, frygter mange for Teslas forsyningskæder og eksportstrategi.

Tesla er ramt direkte af handelskrigen, og ifølge Reuters er salget af Model S og Model X stoppet i Kina, fordi de produceres i USA og nu rammes af en told på 125 procent.


Model 3 og Model Y, som bygges lokalt, sælges stadig. Men sagen viser, at selv Elon Musks tætte forhold til Trump ikke skåner Tesla for konsekvenserne af toldkrigen.

Tesla-ejere er derfor i stigende grad bekymrede for brandets fremtid og deres bilers værdi. Og det gælder ikke bare i Danmark, men i det meste af verden.

Kan Tesla rettes op på den negative spiral?

Tesla planlægger at lancere en billigere model i 2025, men meget lidt er kendt om projektet. Cybertruck’en har ikke levet op til forventningerne, og efterspørgslen er lav.

Elon Musk har ikke længere meldt konkrete vækstmål ud, og de kommende kvartalsregnskaber bliver afgørende for fremtiden.

Det er dog vigtig at bemærke, at for nuværende er der intet, der bekræfter, at Tesla er ved at lukke. Trods flere mediers kritik og spekulationer. Men salget er styrtdykket på en måde, det aldrig tidligere er set i bilindustrien – og Tesla-ejere bør være opmærksomme på de forskellige ricisi ved at eje en Tesla-model.

Annonce:

Men et totalt kollaps eller konkurs af Tesla som bilmærke er ikke sandsynligt lige nu – men det er ikke længere helt utænkeligt, at Tesla måske vil trække sig fra nogle markeder, mener flere medier altså.

Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: boosted@boosted.dk

Læs flere artikler efter annoncerne:

Redaktionen
Redaktionen
Boosted.dk er Danmarks største bilmedie med op mod en million unikke brugere og syv millioner sidevisninger hver måned. Har du en idé til en god historie? Så skriv til boosted@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Læs også

Populære

Få vurderet din bil - gratis!

Auto Show Annonce

Nyheder til dig

Annonce:

Få gratis nyhedsbrev fra Boosted:

Noget er galt. Tjek venligst det udfyldte.
Tak for din tilmelding!

Flere populære artikler

Læs også