Annonce:

Hyundai-ejer får erstatning efter grov løgn om elbil

Man får ikke nødvendigvis, hvad man køber. I hvert fald ikke i en Hyundai Ioniq 5. Derfor skal en norsk kvinde nu have erstatning.

Annonce:

En norsk kvinde skal have 50.000 norske kroner tilbage fra den bilforhandler, hvor hun for tre et halvt år siden købte en Hyundai Ioniq 5.

Bilen viste sig nemlig at veje alt for meget i forhold til den nyttelast, kvinden var blevet lovet. Forhandleren sagde 520 kilo, men registreringsattesten sagde bare 445 kilo.

Forskellen fik kvinden desuden bekræftet efter en tur i en norsk synshal. På trods af dokumentationen ville forhandleren dog ikke betale det hele eller dele af bilens pris tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Motor.no.

LÆS OGSÅ: Duften af ny bil kan være kræftfremkaldende

Men forhandleren kom på bedre tanker. NAF, der er det norske svar på FDM, påpeger, at der ikke engang kan sidde 5 personer i bilen, hvis de hver vejer 75 kilo. I hvert fald ikke, hvis nyttelasten skal holde sig indenfor bilens godkendelse.

For selv hvis bilens passagerer ikke har noget bagage med, vil der stadig være en overvægt på 15 kilo. Derfor besluttede Hyundai-ejeren, der bor i Oslo, sig sidste sommer for at klage til det norske Forbrugerklagenævnet.

Og her har man nu givet hende ret og tilkendt hende en erstatning på 50.000 norske kroner for forhandlerens løgn. En erstatning, forhandleren skal give i form af et nedslag i bilens oprindelige pris.

Læs mere efter videoen:

Overfor Motor.no oplyser forhandleren i Oslo, Birger N. Haug, at man ikke har tænkt sig at anke dommen. Og at man tager ‘beslutningen’ til efterretning.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!


Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:

Flere populære artikler

Læs også