Hyundai har leveret sin bil nummer 100.000.000, siden mærket begyndte at bygge biler i 1967.
Hyundai beholder formentlig bil nummer 100.000.000 selv. For lørdag i sidste uge fortalte mærket, at man havde leveret bil nummer 100.000.001 til en kunde.
Bilen er en Ioniq 5. Og selvom Hyundai blev grundlagt i 1967, var det først i 1968, at mærkets første samlebånd, beliggende i Ulsan, Sydkorea, begyndte at rulle.
Virksomheden beskriver det som “fødestedet for udviklingen af den koreanske bilindustri”, efter at have produceret Koreahalvøens første masseproducerede bil, Hyundai Pony. Fabrikken kan i øjeblikket producere 1,6 millioner biler årligt.
Det fortæller mærket i en pressemeddelelse.
Siden har Hyundai udvidet markant. Og på 57 år har mærket fabrikker i Tjekkiet, Indien, Tyrkiet og USA. Utroligt nok tog det mærket indtil 2013 – 46 år – at nå 50 millioner biler. Der skulle dog kun gå yderligere 11 år, før det tal var fordoblet.
LÆS OGSÅ: Skylder 3.200 mia kroner – bilgigant er i fare for lukning
Hyundai har på den tid også fået sig en performance-afdeling kaldet “N”. Det står ikke, som man godt kunne tro, for Nürburgring i Tyskland. “N” er derimod initialet for performanceafdelingens hjemsted provinsen Namyang i Sydkorea.
Herhjemme er den bedst sælgende Hyundai i løbet af 2024 en Kona. Den sælger foreløbig bedre end modeller som: Ford Mustang Mach-e, Suzuki Swift, Xpeng G9 og en tidligere dansk favorit Ford Kuga.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!