Hvis udviklingen fortsætter, vil 30 procent af alle nye biler i 2030 enten komme fra eller være udviklet af kinesiske mærker.
Vi er ‘kun’ halvvejs gennem 2024. Men om mindre end 6 år vil Kina sælge 30 procent af alle nye biler i hele verden.
I hvert fald hvis udviklingen fortsætter i det tempo, der gælder lige nu. Det forudser analysefirmaet AlixPartners i en ny rapport.
Det skriver Automotive News.
Ifølge mediet, som læner sig op ad rapportens forudsigelser, vil kinesernes markedsandele blive fordoblet i både Europa og Rusland.
LÆS OGSÅ: UPS! Regnefejl i Esbjerg gør trafikken 8 millioner kroner dyrere
Alt imens kan kineserne se frem til at sidde på tre gange så meget af markedet i det syd- og sydøstlige Asien. I Mellemøsten og Afrika stiger markedsandelen med det firedobbelte, og i Nordamerika – nærmere bestemt Mexico – vil kinabilerne gå frem med 20 procent.
Imens forsøger USA formentlig at købe landets egen bilindustri en smule tid ved at lave stadig flere regler, der gør det svært for kineserne at sælge biler i landet.
Eksempelvis ventes Biden-regeringen i den kommende tid at få en lov igennem, der forhindrer selvkørende biler i at køre rundt på vejene i USA. Altså hvis bilerne er selvkørende på grund af teknik fra Kina. Læs mere om det her.
USA er langt fra at være de eneste, der i øjeblikket væbner sig i kampen mod de kinesiske mærker. Eller i hvert fald forsøger på det.
EU har netop indført en midlertidig told på alle kinesiske elbiler indtil oktober, hvor en mere permanent aftale skal forhandles på plads. Hvor meget straftold kinamærkerne skal betale, afhænger af, om de vil samarbejde med EU eller ej. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!