Annonce:

I disse kommuner er danskernes biler ældst

På 20 år er den danske bilpark gået fra at være en af Europas ældste til en af de absolut yngste. Alligevel er der stor forskel på bilernes alder fra kommune til kommune, viser nye opgørelser.

Annonce:

Der er betydelige forskelle på bilernes gennemsnitsalder afhængigt af regionen i Danmark. Særligt ø-kommunerne har en tendens til at have den ældste bilpark.

Ærø topper listen med den højeste gennemsnitsalder på biler, som i 2024 er steget til 14,624 år. Denne placering havde Ærø også året forinden, dog med en lidt lavere gennemsnitsalder på 14,15 år.

Samsø følger trop med en gennemsnitsalder på 14,035 år, også her med en stigning fra tidligere år, hvor gennemsnittet lå på 13,749 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Bornholm og Langeland indtager de efterfølgende pladser. Så tendensen er klar: Ud af de 13 kommuner med den ældste bilpark er 12 af dem ø-kommuner.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have frivillige til at køre taxa på landet

Ifølge Troels Meier, direktør i Autoparts24, er der flere faktorer, der kan forklare den udvikling.


– For det første skal bilen på flere af øerne kun bruges til kortere afstande, og samtidig spiller økonomien formentlig ind hos bilisterne i de enkelte kommuner.

– Jeg har også en fornemmelse af, at bilen måske ikke i samme omfang er et statussymbol, som den er andre steder i landet, udtaler han i en pressemeddelelse.

På landsplan er den gennemsnitlige alder for privatbiler også steget de seneste år. I 2022 lå den gennemsnitlige alder på 9,0 år, i 2023 steg den til 9,4 år, og i 2024 har den nået 10,1 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Stigningen kommer efter næsten 20 år, hvor gennemsnitsalderen på danskernes biler kun er faldet. Troels Meier bemærker, at der kan være nogle positive aspekter ved denne udvikling.

– Generelt er antallet af skrottede biler faldet markant de seneste år, og samtidig har de høje priser på brugte biler gjort det mere attraktivt at holde en bil kørende.

– Og det er positivt i den forstand, at bilens samlede miljøpåvirkning falder, jo længere den er kørende, siger han.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også