Da en tysk influencer i oktober kørte ræs på motorvejen, endte i en grum ulykke, som kostede en anden bilist livet.
For det, der højst sandsynligt var et ulovligt gaderæs, sidder en tyske influencer, 29-årige Navid Alpha, nu fængslet.
Tilbage i oktober kørte Navid Alpha, der har over en million følgere på instagram, nemlig galt i sin Lamborghini Aventador SVJ på den tyske motorvej A66 nær byen Hoffenheim. Den voldsomme ulykke kostede en Skoda-chauffør livet.
Mistede kontrollen
Ifølge tyske Bild skete ulykken, fordi instagrammeren mistede kontrollen og sendte den milliondyre italienske superbil ind i autoværnet, før Lamborghini’en røg over i Skoda’en. Begge biler brød straks efter i brand, men det lykkedes kun Navid Alpha at undslippe flammerne.
En video optaget kort før ulykken viser da også Lamborghini’en i høj fart på motorvejen efterfulgt af en Porsche 911 GT3 og en hvid Lamborghini Aventador Roadster.
Navid Alpha blev efter ulykken kørt på hospitalet, men han er siden blevet fængslet. Chaufføren i Porsche’n blev også anholdt, fordi han flygtede fra stedet. Han blev dog senere løsladt.
Den hvide Lamborghini blev senere fundet forladt.
Dømt for mord
På udvalgte strækninger af den tyske autobahn er der ingen hastighedsbegrænsninger. Men går det galt, kan blive dyrt. Det beviser en ligende sag fra 2016.
Her blev en bilist dræbt, da to andre bilister benyttede motorvejsnettet til at køre ræs mod hinanden. Retten fandt det nemlig bevist, at de to, der kørte ræs mod hinanden, udmærket godt vidste, at deres kørsel udsatte andres liv for fare. Derfor fik ulykken begge bilister dømt for mord, skriver news1.