Annonce:

Ingen vil have bilerne – nu fyrer Ford 1.600 folk

Fords salg svigter i sådan en grad, at mærket har fundet det nødvendigt at fyre 1.600 folk på en fabrik i Valencia, Spanien. Alle døre er dog ikke lukket.

Annonce:

Ford fyrer 1.600 ansatte på mærkets fabrik i Valencia, Spanien.

Fyringerne skyldes en faldende efterspørgsel på mærkets biler. Særligt de biler, som forlader samlebåndene i Spanien. Selvom Ford i hjemlandet faktisk også har skruet ned for produktionen. Læs mere om det her.

Fyringerne i Spanien kommer efter, at Ford i marts sidste år fortalte, at 1.100 stillinger skulle nedlægges på den samme fabrik.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det skriver Reuters.

LÆS OGSÅ: Gamle elbiler er nu billigere end brugte benzinbiler

Fabrikken, som beskæftiger 4.700 folk, har fortalt diverse fagforeninger, at de skal forberede medlemmerne på, at 600 job forsvinder permanent.


De resterende 1.000 stillinger er Ford åben for på et senere tidspunkt at kunne genbesætte med de samme folk, da der er planer om at øge produktionen på fabrikken i 2027.

– En midlertidig løsning er en mulighed for de øvrige 1.000 ansatte, så hullet indtil produktionen af nye biler begynder kan lukkes, lyder det fra en Ford-talsmand.

I maj måned fortalte Ford, der har fortrudt målet om kun at sælge elbiler i Europa, at man fra 2027 vil kunne bygge op mod 300.000 nye hybridbiler på fabrikken i Valencia. Men lige nu er der altså ikke brug for størstedelen af medarbejderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Det er dog ikke kun i Valencia, at Ford har problemer. Trods tidligere benægtelser fra den danske importør kan Boosted fortælle, at mærket lukker sin fabrik i Saarlouis, Tyskland.

Det sker, når den sidste Ford Focus kører ud på vejene i 2025. Fabrikkens nye ejer har intet med biler at gøre. Læs mere om det her.

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Responsiv Iframe
Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også