Først skrev en skuespiller, der medvirkede i det originale spil, et tweet om planerne. Og nu bekræftes de af én, som hævder at have spillet det opdaterede Need for Speed: Most Wanted.
Det er ikke mere end en håndfuld dage siden, at en skuespiller bekræftede, at Electronic Arts arbejder på en opdateret af udgave af 2005-udgivelsen Need for Speed: Most Wanted.
Tweetet fra skuespilleren Simone Bailly, der har lagt stemme til en figur i spillet, forsvandt dog hurtigt igen.
Men nu understreger endnu en Twitter-bruger, at den altså er god nok. Et opdateret Need for Speed: Most Wanted er på vej.
– Jeg har spillet nogle tidlige udgaver (af Most Wanted, red.). Og det føltes virkelig ‘poleret’. Så jeg tror ikke, at en udgivelse er langt væk.
LÆS OGSÅ: VIDEO: Sådan bliver en Ford-ejer gift og skilt igen på 5 sekunder
– Mit gæt er, at det sker allerede i år, lyder det i et tweet fra brugeren Sean Weber.
Et bud er, at Electronic Arts løfter sløret for et opdateret Need for Speed: Most Wanted i forbindelse med Gamescom-konferencen i Tyskland til august.
I modsætning til Simone Baillys opslag på de sociale medier er Sean Webers tweet ikke slettet igen. Så måske er der faktisk noget om det.
Yes it's really happening 🎉
One of the most loved Need for Speed games is coming back!
Ready to climb the Blacklist? pic.twitter.com/hSeQ7iuOqW
— Shaun Weber (@just4leaks2) July 18, 2023