Få dage før optagelserne til den tiende og sidste film går i gang, står Fast and Furious-holdet uden instruktør.
Justin Lin der har instrueret fire Fast and Furious-film, og som om bare få dage skulle være gået i gang med den tiende og sidste film i rækken, er sprunget fra. Det skriver mediet Deadline tirsdag i denne uge.
Mediet skriver videre, at årsagen til bruddet skyldes ‘kreative uenigheder’. Justin Lin vil dog stadig give projektet en hjælpende hånd som producer. Men Universal, der ejer rettighederne til F&F-universet, skal altså finde en ny instruktør til Hollywood-baskeren.
For bare en uge siden brokkede Vin Diesel et i et opslag på Instagram sig over, at Justin Lin ikke har fundet plads til Jordana Brewsters figur Mia Toretto i filmen, som skal deles i to. Deadline skriver dog ikke noget om, hvorvidt Vin Diesels mening har haft indflydelse på Justin Lins beslutning.
Vin Diesel har dog allerede lagt sig ud med en anden Fast and Furious-stjerne. Dwayne “The Rock” Johnson har offentligt udtalt, at han ikke har meget til overs for Vin Diesel, og at han ikke vil lave flere Fast and Furious-film. Omvendt har Vin Diesel flere gange tryglet Johnson om at vende tilbage til filmsettet.