Fiats nye Topolino er ikke så italiensk, som bilmærket hævder. Derfor har myndighederne i landet beslaglagt over 100 nye biler.
Det italienske politi har beslaglagt over 100 nye Fiat Topolino. Ifølge myndighederne sker det, fordi bilerne ikke er nær så ‘italienske’, som Fiat ellers hævder.
Det skriver flere lokalmedier – bl.a. avisen la Reupubblica.
Den lille Fiat Topolino er baseret på den samme platform som Citroën Ami, og det er bl.a. her, kæden hopper af for bilmærket, mener myndighederne.
For begge biler – altså både Citroën Ami og søsteren Fiat Topolino – samles på Stellantis’ fabrik i Marokko – nærmere bestemt i byen Kenitra.
LÆS OGSÅ: Vejdirektoratet nægter at erkende fejl på Lillebæltsbroen
Alligevel har Fiat udstyret den lille elbil med en trikolore i Italiens farver, og den slags er hammerende ulovligt for alt andet end ‘made in Italy’.
Dermed er Fiat det seneste af to Stellantis-mærker, der for nylig har fået de italienske myndigheder på nakken. Alfa Romeo har også dummet sig.
Efter bare fem dage med navnet ‘Milano’ måtte mærket ændre navnet på en ny elektrisk SUV, fordi regeringen truede med bål, brand og søgsmål.
Det selvom Stellantis hævder, at også den bil er udviklet og designet i Torino. Læs mere om det her.
Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!