Det er af hensyn til privatlivets fred, at Italien nu dropper fartbøder med foto. Fotofælder må heller ikke stå på veje, hvor farten er under 50 km/t.
Italiens politi dropper nu at sende et billede med fartbøden, når landets bilister får den slags. Det sker af hensyn til privatlivet, siger det italienske transportministerium.
Det skriver avisen Corriere della Sera.
Meldingen fra transportministeriet frelstiller dog ikke landets fartdjævle. Men politiet vil nu fremover kun sende selve bøden, ikke billedet. Kun hvis bilisterne forlanger at se billedet, bliver det tilsendt.
Beslutningen i det italienske transportministerium er blevet blåstemplet af landets datatilsyn. Ifølge avisen Corriere della Sera kommer beslutningen efter, at italienerne har klaget over brudte kæresteforhold og ægteskaber på grund af fotofældernes billeder.
LÆS OGSÅ: Dansk forbud får efterspørgsel til at stige med 700 procent
Der skulle endda være forretningsforbindelser, der er faldet fra hinanden på grund af de – i hvert fald for bilisterne – trælse billeder.
Men det er ikke alt. For Italien forbyder også kommuner at sætte fotofælder op på veje, hvor hastighedsgrænsen er under 50 km/t. Desuden må politiet fremover ikke skjule fotofælder.
Italiens transportminister Matteo Salvini har flere gange kritiseret politiet og de lokale myndigheder rundt omkring i landet for at skrabe penge i kassen.
– Vi skal redde liv med forebyggende arbejde. Men vi skal også redde borgernes pengepung ved at befri dem fra fartkameraernes anarki, siger Salvini.
Transportministeren mener, at landets politikredse bør holde fotofælderne til højrisiko-veje, såsom skoleveje og i nærheden af hospitaler.
– Fotofælderne skal ikke stå på dobbeltsporede motorveje for at beskatte og chikanere bilister, siger Matteo Salvini.
Ifølge tyske DW har Italien 11.0000 fotofælder. Flere end noget andet EU-land. Herhjemme er fotofælderne også en særdeles god forretning. Også dem på hjul. Faktisk skovler de penge ind. Læs mere om det her.
Læs mere om politiets jagt på bilister lige her!