Annonce:

Italien vil ophæve EU-forbud mod fossilbiler fra 2035

– Forbuddet skal ændres, siger Italiens energiminister Gilberto Fratin om EU’s planlagte forbud mod fossilbiler i 2035.

Annonce:

EU vil have forbudt alle fossilbiler, som ikke kan køre på syntetisk brændstof, senest i 2035. Men den lov skal laves om.

I hvert fald hvis man spørger Italiens energiminister Gilberto Fratin. I forbindelse med en tale i lørdags kaldte energiministeren forbuddet for både ‘absurd’ og ‘dikteret af ideologi’.

Det skriver Bloomberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Fratins ministerkollega i den italienske regering, Adolfo Urso, bakkede det synspunkt op. Den nye EU-kommission er ifølge Urso nødt til at revidere loven allerede i begyndelsen af 2025. Altså om bare et par måneder.

LÆS OGSÅ: Johns elbil har kun firehjulstræk over 30 procents strøm

– Europa har brug for et pragmatisk syn på tingene. Vi må anerkende, at det ideologiske syn har slået fejl, lyder det.


Italiens regeringsrepræsentanter supplerer med, at man ikke direkte er imod elbiler eller udviklingen af dem. Men elbilerne er nødt til kun at være en del af løsningen. Ikke det eneste.

Holdningen til forbuddet mod forbrændingsmotoren er langt fra ny i Italien. Landet var sammen med Tyskland blandt de EU-medlemmer, som lagde pres på unionen for at få undtagelser til det nuværende forbud igennem.

Men nogle partier er klar til at gå meget langt mod forbuddet allerede nu. Matteo Salvini, der er formand for højrepartiet Lega, vil direkte bede Italiens premierminister Giorgia Meloni om at få ophævet forbuddet.

Artiklen fortsætter efter annoncen:

Omvendt har de tyske bilproducenter for nylig råbt op, om at det er nødvendigt at forbyde fossile brændstoffer. Altså både benzin og diesel. Læs mere om det her.

Alt imens rasler benzinpriserne ned. Og det endda noget tættere på Danmark. For lige år på den anden side af Øresund sætter benzinprisen bundrekord. En liter E10 95-oktan koster nu bare 10 kr.

Herhjemme er benzinprisen også faldet til det laveste niveau siden nytår. Men prisen er alligevel noget højer end i Sverige – nemlig lige omkring 13 kr. literen.

Responsiv Iframe

Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Besøg vores annoncør:

Besøg vores annoncør:

Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og webredaktør på Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 10 år. Har du en god historie eller et forslag til en artikel? Så skriv til bj@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:

Populære

Annonce:
Annonce:

Flere populære artikler

Annonce:

Læs også